Indfør gode vaner og undgå sovemedicin
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Fysisk sygdomme og vaner påvirker din søvn
Nogle søvnproblemer hænger også direkte sammen med fysiske sygdomme og symptomer, som hvis du for eksempel har smerter. I andre tilfælde opstår søvnproblemerne gradvist på grund af uhensigtsmæssige vaner og livsstil.
Sovepiller er ikke nogen holdbar løsning
Måske er du tilbøjelig til at bede din læge om sovemedicin, hvis du har søvnproblemer, men det er ikke nogen holdbar løsning. En sovepille kan være en god løsning i helt særlige tilfælde og for en kort periode, men det er ikke godt på sigt. Dels vænner du dig til at tage medicinen, så du ikke kan sove uden. Du får heller ikke den dybe søvn. Og så kan sovemedicin også give bivirkninger som døsighed og koncentrationsproblemer i dagtimerne.
God vaner kan hjælpe søvnen på vej
Filmene her på Helbredsprofilen gennemgår nogle af de ting, som du selv kan gøre for at få den bedst mulige søvn.
Gode vaner kan som oftest hjælpe søvnen på vej. De handler ikke kun om, hvad du gør ved sengetid, men lige så meget om, hvad du skal undgå at gøre og hvad du kan gøre i løbet af dagen. Hvis du opbygger en sund døgnrytme, gør det dig naturligt træt ved sengetid. Og det hjælper dig med både at sove længere og bedre.
Find en metoder, der hjælper dig
Men vi er også forskellige som personer. De forslag til gode vaner, som vi fortæller om i filmene, kan virke bedre for nogle end for andre. En person kan måske nøjes med at indføre ét af forslagene for at få en bedre søvn, mens en anden er nødt til at indføre dem alle for at opnå en virkning.
Du må selv afprøve de forskellige metoder for at se, hvilke der virker for dig.
Vær tålmodig og hold fast! Det kan godt tage 2-3 uger, fra du har ændret vaner, til du begynder at sove bedre.
Opdateret mandag den 12. jun. 2023