Gå til indhold

Den normale søvn

Har du søvnproblemer, fordi du ikke kan finde ro for tanker og bekymringer, kan det hjælpe at planlægge et tidspunkt i løbet af dagen, som du sætter af til at bekymre dig.


Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Søvnen har sin egen cyklus

Det er ikke noget, som du selv lægger mærke til, da du jo sover. Men hvis du oplever, at du sover dårligt, kan det være fordi, at de forskellige stadier i din søvncyklus er blevet forstyrret. Nogle af stadierne har større betydning for din oplevelse af en god nats søvn end andre.

 

Søvnen opdeles i ”Non Rapid Eye Movement” (NonREM) og ”Rapid Eye Movement” (REM) 

De er kendetegnet ved, om man kan observerer hurtige øjenbevægelser under øjenlågene under søvnen eller ej. 

NonREM søvn opdeles i 3 forskellige stadier: Døs, let søvn og dyb søvn. Hver af disse stadier tjener særlige formål for hjernen og kroppen. For at søvnen er bedst mulig, skal søvnstadier følge hinanden i et fuldstændig fastlagt mønster.

Søvnstadierne veksler natten igennem i et mønster, der tager cirka 90 -110 minutter, som gentages cirka 5 gange. Længden på søvnstadier er forskellige natten igennem. Typisk har du overvejende NonREM søvn først på natten. REM-søvnen er mest i slutningen af natten.

 

1. Døs

Den første søvncyklus begynder, når du lægger dig til at sove. Det er en kort og meget let søvn, hvor du nemt kan vækkes. Denne søvn er god for hjernen, fordi den slapper helt af og ikke har kontrol over tankerne. Bliver du vækket i dette stadie, vil du tit nægte at have sovet.

 

2. Let søvn

Hvis du er afslappet vil denne døs afløses af en lidt dybere søvn. Den er dog stadig let i forhold til efterfølgende søvndybder. I dette stadie vågner du sjældent spontant, som du kan gøre i stadie 1. Når du har sovet i cirka ½ time går du over i den dybere søvn. I dette stadie falder hjerneaktiviteten og hjertefrekvens. Din hjerneaktivitet er lav og du har ingen tanker eller drømme. I dette stadie er du meget svær at vække. Det er i den tilstand, at kroppen genopbygger sig selv.

 

3. Dyb søvn

Efter godt ½ times dyb søvn begynder hjerneaktiviteten at stige, og du går over i det næste søvnstadie, som kaldes REM-søvnen. I denne tilstand er hjernen lige så aktiv, som hvis du havde været vågen. I dette stadie vil der være hurtige øjenbevægelser, din muskulatur er stort set lammet og dit blodtryk og hjertefrekvens stiger. Det er i dette stadie, at du drømmer. 

De drømme, som du husker, foregår ofte i den sidste REM-søvnfase lige inden, du vågner. Den søvn, der ligger fra begyndelsen af en REM-periode frem til begyndelsen af den næste REM-periode, kaldes en søvncyklus. Hidtil har man ment, at REM-søvn ikke har lige så stor betydning som den dybe søvn. Men nyere forskning tyder på, at REM-søvnen spiller en central rolle for hjernens restitution og indlæring.

Den optimale nattesøvn består af 4-5 uforstyrrede søvncyklusser

Det er helt normalt at vågne kortvarigt mellem søvncyklusserne, men ofte opdager du det ikke, fordi du hurtigt falder i søvn igen. Det betyder heller ikke så meget, hvis du vågner op til et par gange for at gå på toilettet, trøste barn eller andet, blot du kan falde i søvn forholdsvis hurtigt igen. Nogle går meget op i præcist at skulle vågne, så det passer med en søvncyklus - og det kan man ikke alligevel. Sandheden er, at vi sover lettere hen på morgenstunden og har lettere ved at vågne. Det gør derfor ikke så meget præcist hvornår vi bliver vækket.

 

En god nats søvn er vigtig for både din hjerne og kroppens øvrige organer. Så gør, hvad du kan for at få en god nats søvn.

 

Kilde

Fagmedarbejder Johan Hindkjær-Therchilsen, Læge