Forholdet til min far er blevet bedre

Var ligeglad om faren var død eller levende

Som teenager blev Tina meget rebelsk, og hun begyndte at sige fra. Hun var meget ude, da hun ikke kunne lide at få besøg, for hun vidste jo ikke, om faren drak: ”Der var perioder, hvor jeg var ligeglad med, om han var i live eller om han var død. Det var sådan en slags afmagt. Jeg kunne ikke gøre noget alligevel. Så det var fuldstændig lige meget, om han var der. Og han gjorde alligevel ikke noget godt.”

Desuden havde hun ikke den største tiltro til ham, heller ikke når han var ædru. Op igennem teenageårene og voksenlivet har hun haft rigtig svært ved at stole på, at han kom til deres aftaler. Hun oplever, at den største konsekvens for deres forhold har været, at hun ikke har kunnet åbne sig overfor ham.

Er begyndt at stole på faren

Efter at faren er blevet ædru, har de fået et bedre forhold til hinanden. Men der gik seks-syv år, før hun begyndte at stole på, at han kom, når de havde aftalt det. I dag er det kun få sekunder, at det kan komme op i hende og hvor hun tænker: "Åh, gad vide om han ikke kommer?"

I dag kan de åbne sig for hinanden: ”Vi kan snakke om følelser og barndommen, fordi han er begyndt at arbejde med sig selv – og jeg er begyndt at arbejde med mig selv. Så der er blevet løsnet op for nogle af de meget svære følelser, som stammer fra dengang med en barndom med for meget alkohol i familien.”