Gå til indhold

Jeg har lært at sige fra

Anne Grete Petersens bror Lars har haft et alkoholmisbrug det meste af sit liv. Hun har haft stor glæde og gavn af at deltage i et pårørendekursus for pårørende til alkoholikere.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Havde stor glæde og gavn af pårørendekursus

Anne Grete deltog i et pårørendekursus (for pårørende til alkoholikere), da Lars var i sin første behandling. Det havde hun både stor fornøjelse og gavn af. Hun kom derfra med nogle værktøjer, som har gjort livet lettere for hende efterfølgende: ”Jeg lærte, at det ikke er de pårørendes skyld eller ansvar, at alkoholikeren drikker. Man kan skubbe på, når det går dem godt. Og når det ikke går dem godt, så kan man sige: Jeg er ked af, at du ikke har det godt i øjeblikket. Jeg håber, at du kommer ud af det snart, og at vi kan tale sammen igen på en fornuftig måde. Men jeg fralægger mig ansvaret fra dit fuldskab og sådan som du er nu. Det har jeg ikke noget med at gøre. Det må du selv styre.”

Vil gerne se Lars – men i ædru tilstand

Efter at de har oplevet, at Lars er dukket fuld op - eller var fuld, når de kom til ham, så har de praktiseret og ringe og sige: ”Vi vil frygtelig gerne se dig til påskefrokost sammen med resten af familien, men du ved godt, at vi kun vil have dig over, hvis du er ædru. Du skal ikke drikke. Og du får heller ikke noget at drikke hos os. Og du kender godt betingelserne!

De betingelser har han accepteret. Og som en konsekvens har han også nogle gange ringet og meldt afbud.

Gjorde en enkelt undtagelse på grund af sønnen

Der var en gang enkelt gang, hvor de ikke sendte ham hjem på trods af, at han var fuld. Men det var fordi det var jul, og de ville meget gerne holde jul sammen med Lars’ søn, som var med. Og der valgte de at rumme ham for sønnens skyld.

Man må vænne sig til at blive skuffet

Anne Grete fortæller, at man må indstille sig på at blive skuffet mange gange som pårørende. ”Det kan ikke undgås. Det må man vænne sig til. Man kan ikke styre andre menneskers liv. De styrer det selv. Man kan ikke ændre andre mennesker, man kan ændre sig selv. Man kan ændre sine forventninger til dem.”

Vigtigt at passe på sig selv som pårørende

Hun passer på sig selv ved at sige til sig selv: ”Det er en livslang tilstand. Jeg kan ikke gøre noget grundlæggende ved det. Jeg må lære at leve med det – lige som min bror må lære at leve med det. Og så må man bare forsøge at få det bedste ud af det, mens vi er her.”