Gå til indhold

Deltog i forløb for voksne børn af alkoholikere

Tina Nielsen er datter af Erik Nielsen, som er alkoholiker. I Novavi (tidligere Lænken) har hun deltaget på et VBA-forløb, som er et terapeutisk gruppeforløb for voksne børn af alkoholikere. Det har hun haft stor glæde af og oplever, at hun er kommet videre i sit liv.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Medlem af LUA

Tina er medlem af Lænkens Ungeambassadører (LUA), som er en forening for voksne børn af alkoholafhængige. Hun deltog på et VBA-forløb, som er et gruppeforløb over 10 gange, hvor man kommer i dybden med, hvordan det har været at vokse op i en familie med for meget alkohol. Det forløb havde hun stor glæde af: ”Det har givet mig rigtig meget. Det har givet mig en følelse af ikke at være den eneste, der er vokset op på den måde.”

Givet selvværd og selvtillid

Forløbet har givet hende mere selvværd og selvtillid. De fik en masse gode værktøjer, som hjælper dem til at håndtere deres situation: ”Blandt andet fik vi at vide, at det ikke er vores ansvar, at én af eller begge vores forældre drak.”

Meditation og yoga har hjulpet hende

Inden hun begyndte på VBA-forløbet arbejdede hun meget med meditation og dyrkede yoga. Og det har hjulpet hende rigtig meget. Ikke mindst har det hjulpet hende at arbejde med: ”At acceptere at min far var syg – at alkoholmisbrug er en sygdom. Det at acceptere, at det var hans ansvar og ikke mit. Den dag jeg accepterede det, da kunne jeg komme videre.”

Filmene om alkohol er udviklet i samarbejde med Køge kommune, der tilbyder alkoholbehandling v. Novavi ambulatorie.