Mit nye liv er ikke dårligere end det gamle

Jens Stærmose-Madsen, 67 år, har hjertesvigt

Jens Stærmose-Madsen har hjertesvigt og fik indopereret en ny hjerteklap og ICD-enhed for 15 år siden.

Ændring af vaner

For et halvt år siden holdt Jens op med at ryge. Han troede, at det var svært, men det var overraskende nemt. Gennem det sidste år har han også fået langt bedre madvaner. Han oplever, at tingene går langsommere end før. Han kan ikke længere køre igennem i flere døgn, da han bliver hurtigere træt. Ellers synes han ikke, at der er sket de store ændringer.

Godt tilfreds

Han mener, at han er blevet nemmere at gøre tilfreds. Han skal ikke helt ud på kanten for at have det sjovt, som han skulle tidligere. Han synes, at han har fået et nyt liv: ”Og det nye liv er ikke dårligere end det gamle.” På det personlige plan og fritidsplanet er det blevet bedre. Han synes ikke, at han er så stresset og udfarende som tidligere, og han kan stort set leve på samme måde som tidligere. Der er ting, han ikke kan, men så kan han noget andet i stedet. Han synes selv, at han har fået et bedre liv.

 

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Grafer, link til værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.