Efter første operation forsvandt nervøsiteten

Finn Olsen, har fået nye knæ og hofter

Finn Olsen er brolægger og har over en periode på 2-3 år fået udskiftet begge knæ og hofter på grund af slidgigt. Han er gift med Lone Olsen. Hun var bange ved den første operation, men da den var vel overstået, forsvandt nervøsiteten.

Referat af filmens indhold:

Gik på arbejde på trods af smerter

Lone oplevede, at Finn var meget syg. Han stod op mange gange i løbet af natten – og hun kun høre, hvor dårligt han gik - slæbende med det ene ben efter sig hen over gulvet. Men på trods af det stod han op hver morgen og gik på arbejde.

Gik først til læge da fyringssedlen kom

Det var først, da han fik en fyrringsseddel på grund af nedskæringer, at han gik til lægen. Hans knæ og hofter blev røntgenfotograferet, og de viste, at der ikke var noget brusk tilbage. Derfor blev han tilbudt at få udskiftet både knæ og hofter.

Lone var bange før den første operation

Før den første operation var Lone meget bange, mens Finn var overbevist om, at det nok skulle gå. Men da den første operation gik godt, blev hun mere rolig ved de efterfølgende operationer. Ifølge Lone blev Finn nærmest lidt overmodig efter den sidste operation.

Man bliver stærkere

Lone synes, at han har været sej gennem hele forløbet. Hun tror også, at man bliver lidt stærkere gennem forløbet, fordi man finder ud af ”at det her kan jeg sgu godt klare”. Og heldigvis er det kun gået fremad efter hver operation.

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Grafer, link til værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.